Frivillige er foreningens allerstørste aktiv
Hvis I vil sikre en aktiv forening, der ikke driver rovdrift på ”Tordenskjolds soldater”, er organisering og ledelse af frivillige altafgørende. Derfor er det en god ide at arbejde med fordeling af ansvar og arbejdsopgaver, med organisationens struktur, klare forventningsafstemninger og kommunikationen internt i foreningen.
Et møde eller konsulentforløb kan fx handle om:
- Hvordan kan I lede frivillige?
- Hvordan fordeler I ansvar og opgaver
- Hvordan skal I organisere de frivillige?
- Hvordan motiverer og passer I på de frivillige?
- Hvordan håndterer I konflikter?
- Kan I fyre en frivillig?
- Hvem refererer til hvem?
- Hvordan sikrer vi en god intern kommunikation?
- Skal vi have en frivilligpolitik?